Årets julekalendere på DR1 og TV2

Hvert år når det er jul, bliver der sendt julekalendere på henholdsvis DR1 og TV2. I år er ingen undtagelse og du vil blive taget igennem begge julekalenders univers og hvad de i virkeligheden handler om.

Absalons hemmelighed på DR1

Starter vi med Danmarks Radio sender de igen i år Absalons Hemmelighed, som blev sendt første gang tilbage i år 2006 og senest i 2010. Den bliver dog atter en gang sendt igen i år og har været en stor succes begge gange den har været vist. I sær første gang i 2006, som ligger hele 9 år tilbage.

Julekalenderen handler om en kun 12-årig pige ved navn Cecilie, der bor sammen med sin lillesøster Ida på 8 år og deres forældre ovenover et stormagasin i København. Cecilie har en stor interesse inden for arkæologi.

Der skal laves en ny metrotunnel under stormagasinet, hvor Cecilie og hendes lillesøster Ida bor og under udgravningerne, har man fundet ruinerne af Absalons gård. Der bliver derfor åbnet en udstilling i stormagasinet, hvor man udstiller fundende fra de udgravninger man har gjort. Her hører Cecilie en gæst under udstillingen snakke om ”Absalons Hemmelighed”. Derefter beslutter hun sig på drastisk vis, at undersøge hvad denne hemmelighed er og går ud på.

I julekalenderen møder hun drengen ved navn Hubert, der ikke ved eller aner hvor han kommer fra og sammen kommer de to venner på sporet af Absalons hemmelighed. De håber på, at denne hemmelighed, kan gøre Cecilies kun 8-årige lillesøster rask, da hun har en hjertesygdom og måske ikke har så mange år tilbage at leve i.

Ydermere bliver de forfulgt af den berømte arkæolog Petra under deres undersøgelse af Absalons Hemmelighed og hun forsøger flere gange, at forhindre dem i, at komme videre i deres eftersøgning.

Det viser sig dog, at Hubert er en engel og derfor ved han ikke, hvor det er han kommer fra. Samtidig bliver Cecilies lillesøster Ida helbredt til sidst og englen Hubert må rejse tilbage op i himlen igen.

Den kommer til at blive sendt kl. 19:30 i hele december måned på DR1.

Juleønsket på TV2

Juleønsket er TV2s svar på en julekalender og er deres nyeste skud på stammen. Igen i år er det Lars Hjortshøj, der spiller julemanden, som han tidligere har gjort i henholdsvis ”Ludvig og julemanden” og ”Tvillingerne og julemanden”. Og i hans julemandskostume, så er man slet ikke i tvivl om at det er Julemanden.

Der er ikke blevet afsløret meget omkring Juleønsket, men den handler kort fortalt om den 12-årige pige Julie, der har et kæmpestort ønske om at holde juleaften med hele sin familie. Det ønske bliver naturligvis svært at opfylde, da begge Julies forældre skal arbejde d. 24 december samt at hendes halvstoresøster Mie, skal holde jul med hendes mor i Sverige og derfor ikke kan være sammen med Julie juleaftensdag.

Dog har engle oppe i himlen hørt Julies ønske om at samle hele familien d. 24 december og derfor får engleaspirant Rafi den store opgave om, at hjælpe den lille jordiske pige. Han tager dermed på en hemmelighed mission nede på jorden for at opfylde Julies allerstørste ønske sammen med en flok andre engle oppe fra himlen. De får det dog svært, da de samtidig skal kæmpe mod en årtusinder gammel dæmon, der ikke kan lide engle og har til opgave at bekæmpe dem.

Juleønsket bliver sendt på TV2 kl. 20.00 hele december måned.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.3/5 (7 votes cast)
Årets julekalendere på DR1 og TV2, 3.3 out of 5 based on 7 ratings

Skriv kommentar

*