Adventskransen

Her kan du se teksten til den danske julemelodi om advent: “Adventskransen” der er skrevet i 1952 af Inger Otzen. I sangen synges der om adventstiden både som en tid op til jul, men også tiden før solhverv, hvor vi igen går mod lysere tider. Så lysene i adventskransen symboliserer både Jesus som verdens lys i overført betydning, mens solen er verdens lys i direkte betydning.

Tekst: Inger Otzen
Musik: Inger Otzen

Adventskransen

Velkommen grønne adventskrans
med dine lys så hvide,
de har så mild en højtidsglans,
nu er det advents tide.
Det første lys vi tænder,
Se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi får.

På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Når alle fire lys er tændt
de mørket kan forjage,
så ved vi, året har sig vendt
igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen nu vi når.

Hør melodien til Adventskransen

Her kan du høre adventskransen sunget. Det foregår i en kirke med klaver og undervejs tændes der lys i adventskransen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.4/5 (5 votes cast)
Adventskransen, 4.4 out of 5 based on 5 ratings

Skriv kommentar

*