Den drillesyge flue

Den drillesyge flue, AntonLige fra fluen Anton var ganske lille bitte, havde han været slemt til at drille.

“Anton,” sagde hans mor, “det går galt for dig en dag, du må holde op med at drille, ellers er der ingen der vil lege med dig.”

Men Anton lo bare og summede rundt i solen. Han drillede hunden, der lå i solen og sov, han satte sig på dens næse og killede den, så den vågnede. Han drillede edderkopperne, ved at flyve tæt hen til deres spind, og så – lige når de skulle til at fange ham, fløj han væk.

En dag legede han i en lysekrone, sammen med en hel masse andre fluer. De legede tagfat og morede sig dejligt, men så var det at Anton fik øje på en mand, der lå og sov til middag.

“Jeg vil ikke lege med mere,” råbte han til de andre fluer, “jeg skal ned og drille den mand der.”

“Pas på, det ikke går galt,” sagde en af de andre fluer advarende.

“Jeg kan drille fluer og hunde og edderkopper, så kan jeg vil også drille mennesker,” sagde Anton, og fløj ned og satte sig på panden af manden. “Se på mig,” råbte Anton, “nu ta’r jeg mig en gåtur.” Han kravlede hen over panden og ned på mandens næse, manden rynkede på næsen. “Se, nu får jeg mig en vippetur, det er sjovt,” sagde Anton. Pludeselig slog manden øjnene op og langede ud efter Anton, med den ene hånd, men Anton var hurtig, een-to-tre, så sad han oppe i lysekronen hos de andre.

“Lad ham nu bare falde i søvn igen, så skal jeg nok vække ham,” sagde Anton, og satte sig til rette, for at puste lidt.

Et øjeblik efter gav manden et stort snork fra sig.

“Farvel igen,” sagde Anton, og føj ned og satte sig på mandens hånd. Men så skete det – manden slog den anden hånd over, så Anton kom i klemme, der sad han, og kunne hverken komme frem eller tilbage.

De andre fluer blev så forskrækkede, så de skyndte sig ud af stuen.

“Åh -, havde jeg dog bare hørt, hvad de andre sagde,” jamrede Anton, “slipper jeg godt fra dette her, skal jeg aldrig drille mere.”

De andre fluer var fløjet hjem til Antons mor, for at fortælle hvad der var sket, og nu kom hun flyvende for at hjælpe ham. Hun fløg lige hen og satte sig på mandens hånd, mens hun sprællede voldsomt med benene. Manden slog ud med hånden, og så var Anton fri.

Det var en lille flov fluedreng der kom hjem sammen med sin mor den dag, men han holdt, hvad han havde lovet, han drillede aldrig mere. Så hvis du en dag bliver drillet af en flue, når du sover til middag, så er det i hvert fald ikke Anton.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (77 votes cast)
Den drillesyge flue, 4.5 out of 5 based on 77 ratings

Skriv kommentar

*