Hvem mon bor i hytten der

Her er teksten til den livlige børnesang, Hvem mon bor i hytten der.

Tekst: Harald Bergstedt
Melodi: Nicolaj Hansen

Hvem mon bor i hytten der

Hvem mon bor i hytten der?
Det gør gamle bedste;
hun har ribs og blomstertræ’r,
hun er værd at gæste!

Bedstes køkken er så net –
ikke fedte låsen!
Over skabet er et bræt;
der står klejnedåsen.

Lukke døren uden støj,
banke på den næste!
Inde med sit strikketøj
sidder gamle bedste.

Ak, hvor bedste bliver glad –
brillen op i panden!
Vi får klejner ind på fad,
vi får saft i kanden.

Bedstes gamle vapsemand
bor bag pjedestalen;
han vil bide, dersom man
nipper ham i halen.

Vi vil ha’ vor mad i ro!
Det er bedst for maven.
Så si’r bedste: “Værsågo’,
se jer om i haven!”

Bedste har to pæretræ’r,
ak, så tæt de bærer!
Og når vinden blæser der,
regner det med pærer.

Bedste har en hønselem;
der er høns og ænder.
Men når man vil klappe dem,
skriger de og render.

Min den store bro’r er ældst;
han er glad for heste.
Jeg ved nok, hvad jeg vil helst:
Jeg vil ud til bedste.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.3/5 (6 votes cast)
Hvem mon bor i hytten der, 4.3 out of 5 based on 6 ratings

Skriv kommentar

*