Jeg en gård mig bygge vil

Her er teksten til børnesangen, Jeg en gård mig bygge vil, som oprindeligt er svensk.

Melodi: Elias Sehlstedt
Tekst: Margrethe Marstrand

Jeg en gård mig bygge vil

Jeg en gård mig bygge vil!
Der skal være have til,
store marker, grønne enge
og med lam et lille vænge;
heste, grise, køer og får
hører til min bondegård.

Der er hestestald og lo,
på mit tag skal storken bo;
gæs og ænder, høns og duer
vil jeg ha’ – og mange stuer;
huset hvidt og tæk’t med strå,
dør og vindu’r malet blå.

Op af brøndens klare vand
trækker jeg min lille spand,
vander koen, vander hesten,
medens sol går ned i vesten,
følger koen i sin bås,
lukker port og dør i lås.

Video af Jeg en gård mig bygge vil

Her kan du høre melodien til børnesangen, Jeg en gård mig bygge vil.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (29 votes cast)
Jeg en gård mig bygge vil, 4.0 out of 5 based on 29 ratings

Kommentarer

  1. Pernille skriver:

    Hej
    Jeg er taknemmelig for, at du har lagt teksten op på denne.
    Alice Tegnér har skrevet mange gode børnesange, men ifølge de små synger, er denne altså skrevet af Margrethe marstrand. Melodien er skrevet af Elias Sehlstedt. Man må gå ud fra, at den er trykt under hensyntagen til ophavsrettighederne i den sangbog.

    Mvh
    Pernille

    • Steffen skriver:

      Hej Pernille
      Tak for din rettelse. Jeg ved ikke lige hvor de andre oplysninger stammer fra. Jeg har nu rettet det til 🙂

  2. Ethel Hansen Davey skriver:

    We often sang many of the songs on this list as children growing up in Canada after we emigrated from Denmark. A joy to see it here. Fond memories of Mom and Dad.

  3. Elisabeth Meyer-Topsøe skriver:

    I 3. vers må drt være Op af brøndens klare vand…?

    Mange hilsener
    Elisabeth

Skriv kommentar

*