Kanariefuglen og spurven

kanariefuglUde på altanen stod et fuglebur med en kanariefugl i, den hed “Pittevit” og den tilhørte en lille pige, der hed Karen.

“Pittevit” havde det godt hos Karen, for hun passede den med rent sand, og den fik rigelig med fuglefrø, grøn salat og rent vand. “Pittevit” sang dejligt, og den var næsten helt tam, men engang imellem længtes den efter at tale med andre fugle. Når den fik lov at være på altanen, kunne den så godt lide at sidde og kigge på spurvene oppe i tagrenden. den sang engang imellem, for at de skulle lægge mærke til den, men spurvene havde altid så travlt, for de havde fået unger, og det var helt utroligt, hvad der skulle skaffes af mad.

En dag satte gråspurvefar sig på altankanten for at hvile sig et øjeblik.

“Du har vel nok travlt,” sagde “Pittevit”.

“Ja, vi har fire unger at skaffe mad til,” sagde gråspurven, “det er et slid, kan du tro, tit må vi flyve langt for at finde noget godt til dem.”

“Jeg kunne måske hjælpe Jer,” sagde “Pittevit”, “jeg har så meget dejlig mad herinde.”

“Jamen, hvordan skal jeg nå det?” spurgte gråspurven, “jeg kan jo ikke komme ind til dig.”

“Sådan,” sagde “Pittevit”, den fløj ned til sit ædekar og slog med næbbet ned i foderet, så foderet spredtes til alle sider, en hel masse fløj ud af buret og ned på altanen.

“Ih, tak,” sagde spurven og kaldte på sin kone. “Kom her ned,” sagde den, “her er masser af foder både til os og børnene.”

Da Karen kom ud på altanen for at tage “Pittevit” ind, var ædekarret næsten tomt.

“Ih, dog,” sagde hun, “du har nok været sulten idag.”

“Pittevit,” sagde “Pittevit”, og kiggede op til tagrenden.

“Tak for mad,” sagde gråspurven.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (12 votes cast)
Kanariefuglen og spurven, 4.5 out of 5 based on 12 ratings

Skriv kommentar

*