Sangen om Nikolaj

Her er teksten til børnesangen, Nikolaj. De fleste kender den nok bedst som en remse til små børn, der skal lære at tegne personer. Her er hele sangen.

Tekst: Lorentz Albeck Larsen
Melodi: Gunnar Nyborg-Jensen

Sangen om Nikolaj

Punktum, punktum, komma, streg
sådan tegnes Nikolaj.
Streg og streg og  kugle-rund,
frisk og frejdig, kernesund.
Hul i lommen har han nu,
husk at sy det, lille du.
Arme, ben og støvler på,
så kan “Nikolajsen” gå.

Hat på ho’det skal han ha’,
så han kan si’ fint “goddag”.
Rask han hen ad vejen går,
vogter sine hvide får.
Solen varmer på hans knold,
får’ne bræger – alle tol’,
og på engen koen brøler,
mens en kalv sin mule køler.

Blomsterne i grøften står,
storkens unger frokost får,
flaget hejses ved et hus,
katten  leger med en mus.
“Nikolajsen” ser sig om:
– Tænk, om der en pige kom!
En med friske røde kinder,
en, som blomsterkranse binder.

Hvad er det – der er hun jo!
Smilehuller har hun – to.
Blomster – røde, grønne, blå,
bundet sammen med et strå.
Og mens lærken triller slår,
lille Inger for ham står.
Mange kranse vil hun binde,
syv til ham og syv til hende.

Hen til kirken nu de går –
mens fra tårnet klokken slår.
“Kære præst, vi giftes ville,
ha’ et hus – og bryllupsgilde;
blommer, æbler – og en gris,
får og høns – en lille mis.”
Solen skinner, klokken ringer
skønt for Nikolaj og Inger.

Ømt om Ingers røde kind
leger sødt den lune vind,
“Nikolajsen”s hvide får
bræger, alt hvad de formår,
sommerfugle flyver højt
mellem sol og stærefløjt.
Alt er dejligt her på jorden,
når så søde børn bebor den!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.1/5 (17 votes cast)
Sangen om Nikolaj, 4.1 out of 5 based on 17 ratings

Kommentarer

  1. den er godt nok lang

Skriv kommentar

*