Tim og Bom

MarkmusDe to markmus Tim og Bom løb ude på marken og legede skjul. Det legede de forresten hver dag, for de syntes det var så sjovt. Denne gang var det Tim’s tur til at gemme sig, og Bom måtte ikke komme, før han hørte Tim råbe: “Kom.”

Bom sad længe og ventede, så endelig lød det langt væk fra: “Nu må du komme.”

Bom løb afsted, han søgte alle de steder, hvor Tim plejede at gemme sig, men Tim var ikke til at finde. Bom ledte og ledte, men til sidst opgav han det, og satte sig ned midt på marken og gav sig til at græde.

“Hvad græder du for?” spurgte en musestemme.

Bom så slet ikke op, han græd bare videre.

“Min bror er blevet borte,” hulkede han, “måske har en kat ædt ham,” hylede Bom.

“Jamen jeg er jo her,” sagde Tim, “det er jo mig, du sidder og taler med.”

“Åh, gudskelov,” snøftede Bom, “for fremtiden må du sige, hvor du gemmer dig, så jeg hurtigt kan finde dig.”

“Det skal jeg nok,” lovede Tim, “nu gemmer jeg mig omme bag tuen derhenne.”

“Det er godt,” sagde Bom, “så kommer jeg om lidt og finder dig.”

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.1/5 (19 votes cast)
Tim og Bom, 4.1 out of 5 based on 19 ratings

Skriv kommentar

*