Engang var der en lille krokodille, der hed Krølle. Krølle boede i et stort floddelta i Afrika. Han var en meget nysgerrig krokodille, og han elskede at udforske verden omkring ham.
En dag, mens Krølle svømmede i floden, så han en lille pige, der legede på bredden. Krølle havde aldrig før set en lille pige, og han var meget fascineret af hende. Han svømmede tættere på for at se nærmere på hende.
Pigen så Krølle og blev meget bange. Hun begyndte at skrige og løb væk fra ham. Krølle blev ked af det. Han ville ikke skræmme pigen. Han ville bare lære hende at kende.
Krølle besluttede sig for at følge pigen. Han svømmede efter hende, indtil hun nåede sit hjem. Pigens mor så Krølle og blev også bange. Hun skreg og løb ind i huset med sin datter.
Krølle var meget ked af det. Han ville ikke skræmme pigen eller hendes mor. Han ville bare have en ven.
Krølle svømmede tilbage til floden og satte sig ned på bredden. Han var meget trist. Han ville ønske, at pigen ikke var bange for ham.
Pludselig hørte Krølle en stemme.
“Hej, Krølle,” sagde stemmen.
Krølle kiggede op og så en stor krokodille stå foran ham.
“Hvad hedder du?” spurgte den store krokodille.
“Jeg hedder Krølle,” sagde den lille krokodille.
“Det er et flot navn,” sagde den store krokodille. “Jeg hedder Krok.”
“Hvad laver du her?” spurgte Krølle.
“Jeg har set dig svømme rundt i floden,” sagde Krok. “Jeg tænkte, at jeg ville komme og sige hej.”
“Hej,” sagde Krølle.
Krølle og Krok begyndte at snakke. De snakkede om alt muligt, fra floden til vejret. De snakkede også om den lille pige.
“Jeg ved, at hun er bange for mig,” sagde Krølle. “Jeg vil bare gerne være hendes ven.”
“Jeg forstår,” sagde Krok. “Hun er bare ikke vant til at se krokodiller.”
“Hvad kan jeg gøre for at få hende til at ikke være bange for mig?” spurgte Krølle.
“Du skal vise hende, at du ikke er farlig,” sagde Krok. “Du skal være venlig og hjælpsom.”
Krølle smilede.
“Det vil jeg gøre,” sagde han.
Krølle og Krok blev venner. De svømmede sammen i floden hver dag. De hjalp hinanden med at finde mad og finde vej rundt i floddeltaet.
En dag, mens Krølle og Krok svømmede i floden, så de den lille pige igen. Hun legede på bredden, ligesom hun havde gjort før.
Krølle besluttede sig for at prøve at snakke med hende.
“Hej,” sagde han.
Pigen så op og så Krølle. Hun var stadig lidt bange, men hun var ikke så bange som før.
“Hvad hedder du?” spurgte Krølle.
“Jeg hedder Maria,” sagde pigen.
“Det er et flot navn,” sagde Krølle. “Jeg hedder Krølle.”
Krølle og Maria begyndte at snakke. De snakkede om alt muligt, fra floden til vejret. De snakkede også om Krok.
Maria var meget imponeret af Krølle. Hun var glad for at lære ham at kende.
Pigen og Krølle blev venner. De legede sammen hver dag. De svømmede i floden, legede i mudderet og byggede huler.
Krølle var meget glad. Han havde endelig fundet en ven, der ikke var bange for ham.
Skriv et svar