Rigtig mange børnefamilier har rigtig travlt. Ikke nok med at man skal få en hverdag til at fungere med aflevering og afhentning af børn i skole og fritidsaktiviteter, så skal hjemmet passes med indkøb, tøjvask, rengøring osv. Dette efterlader alt for få timer i hverdagen til også at tage sig af ekstra opgaver.
En af de opgaver som børnene ser rigtig meget frem til, er naturligvis deres fødselsdag. En dag som børnene glæder sig til og som nogle forældre frygter en lille smule. Dagen skal gerne klappe rigtig godt og en masse børn blive glade. En typisk børnefødselsdag indeholder mad til børnene, underholdning, fødselsdagssange og lege. Desuden leger børnene selv rigtig meget.
Der er rigtig mange forældre som godt kan se frem til dagen med en lille smule stress. Indkøb, planlægning af lege, gaver og meget mere kræver en indsats både fysisk og psykisk. Men fortvivl ikke, for her i denne artikel vil jeg komme med 3 gode idéer til hvordan du kan få dagen til at glide meget nemmere.
1 – Bestil maden udefra
En af de ting som virkelig dræner meget energi er at planlægge menuen til sådan en børnefødselsdag. Barnet får ofte lov til at være med til at vælge, men tænker ikke altid på hvor stort et arbejde det kræver at lave deres yndlingsretter og kager.
En ting der virkelig kan lette arbejdet er at bestille maden udefra. Det kan man gøre en hel del steder. De fleste større danske byer har steder hvor man kan bestille forskellige sandwich eller lignende. Men det er ikke sikkert det falder i så god smag og bliver måske hurtigt lidt kedeligt og for traditionelt.
Istedet vil jeg anbefale dig hjememsiden vitam.dk som kan vise dig hvor du kan bestille maden fra til din børnefødselsdag (eller en hvilken fest for den sags skyld). Du går bare ind, taster dit postnummer og frem kommer en liste med steder hvor du kan bestille maden. Alle leverandører er af topkvalitet.
Så er maden da på plads. Videre til alt det praktiske.
2 – Slå dig sammen med andre forældre
I dit barns klasse er der typisk nogle klassekammerater som har fødselsdag ca. samtidig med dit barn. Hvorfor ikke slå jeres børnefødselsdage sammen? I sparer både halvdelen af udgifterne til maden, ligesom I bliver flere voksne forældre til at udføre det praktiske.
Hvis du er heldig, kan du aftale at fødselsdagen foregår hjemme hos det andet forældrepar, så slipper du for en stor del af oprydningen og måske især rengøringen bagefter fødselsdagsfesten.
Men for at det skal være fair for alle parter, så kan en aftale om at gøre det på skift hvert år hos en af parterne. Så er det kun hvert andet år at du skal stå med den helt store oprydning og rengøring bagefter festen.
En anden fordel er også at I så er flere voksne om at finde på lege og underholde børnene undervejs, hvis det kræves. Måske der ovenikøbet er en voksen som synes det er super skægt at stå for det, så du kan slippe for det.
Dette kan jo også gøres endnu bedre, ved f.eks. at slå sig sammen med flere, så man måske holder 2-4 børns fødselsdag samtidig. Det giver måske også et økonomisk råderum, så man kan gøre festen endnu bedre. Leje af popcornmaskine, leje af svømmebassin eller hvad hjertet nu kan begære.
3 – Outsource hele opgaven og slip for al besværet
Hvis du har travlt men stadig vil sørge for en god oplevelse for dit barn, så kan du vælge at booke dig ind et sted som tilbyder at afholde hele børnefødselsdagen for dig. Det er nemt, du skal bare bestille tiden, sende invitationerne ud, møde op og betale. Super nemt og enkelt.
Et af de steder som er kendte for at tilbyde dette er McDonalds. De sørger for en masse mad til ungerne og har også forskellige aktiviteter som de kan sættes igang med. Ligesom der på langt de fleste McDonalds restauranter er legeplads tilknyttet.
Men der er mange andre steder som tilbyder dette. Mange svømmehaller tilbyder at holde børnefødselsdage, hvor alle børnene kan svømme, mens maden foregår i svømmehallens cafeteria. Flere sportsklubber arrangerer også børnefødselsdage efter samme princip.
Der er rigtig mange steder hvor du kan invitere børnene hen og hvor både maden og underholdningen bliver klaret for dig. Det er selvfølgelig lidt dyrere, men til gengæld slipper du for stress.
Har du selv nogle gode råd til hvordan man kan holde børnefødselsdag på en nem måde? Så kom meget gerne med dine tips i kommentarerne herunder.
Skriv et svar