Lis og hendes bror Anton skulle rejse på sommerferie med deres forældre og var i fuld gang med at pakke.
“Har du nu husket alt, hvad du skal ha’ med?” spurgte Lis.
“Ja, men skynd dig nu,” sagde Anton, “vi kan ikke vente på dig hele formiddagen.” Så tog han sin håndtaske og løb ned.
“Lis er selvfølgelig ikke færdig,” sagde han til sin mor, “hun er altid så langsom. Jeg går ud til bilen og venter på jer.”
“Er du nu sikker på, at du har alt det med, du skal bruge?” spurgte hans mor.
“Ja, jeg er parat,” sagde Anton og løb ud til sin far, der var ved at gøre bilen klar.
Lidt efter kom Lis ned med sin håndtaske. “Så, nu har jeg det hele,” sagde hun, “er der noget, jeg kan hjælpe dig med, mor?”
“Nej tak,” sagde hendes mor, “jeg er færdig, så vi kan godt ta’ afsted.” Hun kastede et sidste blik rundt i huset, så låsede hun hoveddøren og fulgtes med Lis ud til bilen.
“Nå, der kommer I endelig, det var du længe om, Lis,” sagde Anton. “Piger kan aldrig blive færdige.”
“Hvor må jeg lægge min badekåbe?” spurgte Lis.
“Badekåbe!” råbte Anton, “jeg har glemt mit badetøj!”
“Jeg tænkte det nok,” sagde hans mor, “du havde alt for travlt med at komme afsted. Her er nøglen, løb selv ind og hent det.”
I en fart var Anton tilbage med badetøjet og sagde: “Så kan vi godt køre, det var jeg da ikke længe om, vel?”
“Hvor er nøglerne?” spurgte hans mor.
“Nøglerne – av,” sagde Anton, “jeg glemte at låse, de sidder i døren.”
“Lad mig hellere hente dem,” sagde Lis, “ellers ta’r du bare nøglerne og glemmer at låse døren.”
Da Lis kom tilbage med nøglerne, og de endelig var klar til at køre, sagde Lis drillende til sin bror: “Du har ret, Anton, piger kan aldrig blive færdige, fordi drenge er så glemsomme.”
god