Aprilsnar

Tage og Ole lavede altid sjov med hinanden, så selvfølgelig ville de også narre hinanden første april.

Dagen før gik de og smålo begge to, og så meget hemmelighedsfulde ud.

“Hvad ler du af, Tage?” spurgte Ole.

“ikke noget,” svarede Tage, “men hvad ler du af?”

“Heller ikke noget,” sagde Ole.

Om aftenen, da de var klædt af, og skulle i seng, listee Tage ud i køkkenet og kom salt i sukkerskålen. Mens Tage var væk, satte Ole et vækkeur ind  under hans seng. Så sagde de meget høfligt godnat til hinanden og lagde sig til at sove.

Ole vågnede ved et kimeri af den anden verden, han fo’r ud af sengen og tænkte: “Hvor kommer den kimen fra?” Så kom han først i tanker om, at han selv havde stillet vækkeuret under Tages seng for at vække ham og narre ham april. Klokken var kun fire om morgenen, og den eneste, der var blevet vækket, var Ole selv, for Tage hørte slet ikke uret. “Aprilsnar”, sagde Ole til sig selv. Så skyndte han sig i seng for at sove videre.

Tage og Ole spiste altid morgenmad i køkkenet, og Tage var den første, der kom op den morgen.

Tages mor øste havregrød op til ham, og Tage tog sukkerskålen og strøede et tykt lag sukker på. Men da han havde fået den første skefuld i munden, udbrød han: “Føj, hvor det smager!” Han skyndte sig at drikke mælk for at få smagen af munden, men han kunne ikke lade være med at le ved tanken om, at “sukkeret” var salt, som han selv havde kommet i sukkerskålen for at narre Ole.

“Aprilsnar,” lo han, og pegede på sig selv.