En eftermiddag lige efter sommerferien inviterede bedstemor Vinni alle sine små venner på vejen til at komme ind i hendes have til cacao og hjemmebagte kager.
Mens hun var inde i køkkenet for at lave cacao, kom børnene op at skændes ude på græsplænen.
Bedstemor Vinni rystede på hovedet og smilede, for børnene skændtes om, hvis far der var dygtigst.
“Min far er murer og bygger huse,” sagde den ene.
“Pyh, han kunne slet ikke bygge, hvis min far ikke viste ham, hvordan han skulle gøre det,” sagde den anden, “min far er nemlig arkitekt.”
Efterhånden talte alle børnene i munden på hinanden.
Bedstemor Vinni tog bakken og gik ud i haven.
Da de så hende komme, glemte de helt at være uvenner og kastede sig over kagerne. Bedstemor Vinni lod dem spise, og så sagde hun:
“Er det nu ikke sjovt at tænke sig, hvis vi ikke havde bonden til at så korn, så kunne vi ikke spise kager.”
“Hurra for bonden,” råbte børnene.
“Jamen hvis mureren nu ikke havde bygget stalde til køerne, så kunne de ikke gi’ så meget mælk, og så kunne vi ikke få cacao,” fortsatte bedstemor Vinni.
“Hurra for mureren,” råbte børnene.
“Jamen mureren kan ikke bygge uden en arkitekt,” sagde bedstemor Vinni.
“Ja, er en arkitekt ikke osse den vigtigste?” spurgte drengen, hvis far var arkitekt.
“Din far, og andres far og alle fædre er vigtige hver på sit arbejde,” sagde bedstemor Vinni, “det er kun dumme mennesker, der tror, at den ene er finere end den anden.”
Børnene skævede lidt til hinanden, de følte sig flove, for nu vidste de, at bedstemor Vinni havde hørt deres skænderi.
Så smilede bedstemor Vinni, og børnene gav sig til at le.
“Hurra for bedstemor Vinni,” råbte Kit.
“Hurra for os allesammen,” råbte børnene, og så var der igen fred i bedstemor Vinni’s have.
Skriv et svar