Bedstemor Vinni havde bedt alle bønene på vejen til fastelavnsfest, de skulle være klædt ud, så man ikke kunne kende dem.
Fastelavnsmandag ankom de mærkeligste små mennesker til bedstemor Vinnis hus. Der kom en klovn, en mand med store ternede lapper på bukserne og stor rød næse. Der kom også en afrikaner med bastskørt og skjold, et fugleskræmsel og en cowboy og mange andre sjove folk. De ringede på Vinnis dør, men det mærkelige var, at det ikke var Vinni, der lukkede op, men en underlig lille mand med stort skæg.
“Kom indenfor og sid ned, Vinni kommer senere,” sagde han.
Efterhånden som børnene kom ind i stuen, gav de sig til at le af hinanden, og da bedstemor Vinni’s kat kom ind med kjole på, klappede alle børnene af glæde. “Det er den bedste forklædning jeg har set,” sagde negeren.
“Hvor er Vinni?” spurgte klovnen.
“Hun kommer senere,” sagde den gamle mand, “jeg skulle sige, at I skulle bare begynde at slå katten af tønden.”
“Nej, ikke før bedstemor Vinni kommer,” sagde børnene, “om vi så skal vente hele dagen.”
“Nå, så må hun jo hellere komme,” sagde manden og rev skægget af. Det var bedstemor Vinni.
Så tog børnene maskerne af, og de eneste man ikke kunne kende, var Kat og Kit, for de var tvillinger, den ene var afrikaner, den anden var klovn, men hvem der var hvem – vidste man ikke, men da afrikaneren blev kattekonge, røbede Kat sig, for bedstemor Vinne sagde:
“Kit blev kattekonge.”
“Nej,” råbte Kat, “det er nemlig Kat.”
“Kat blev kattekonge,” råbte børnene, og hele resten af dagen kendte de for en gangs skyld tvillingerne fra hinanden – for Kit var klovn, og Kat var afrikaner-katte-konge.
Men de blev enige om, at bedstemor Vinni’s maske alligevel havde været den bedste.
Skriv et svar