Bedstemor Vinni gik og lugede i sin have, det var en stille tid på vejen, for alle børnene var på sommerferie.
Oppe på taget af huset sad en solsort og sang, og ovre på naboens tag sad en anden solsort og svarede.
Pludselig opdagede hun en lille pige udenfor lågen.
“Goddag,” sagde pigen, “er du bedstemor Vinni?”
“Ja, det bliver jeg da kaldt,” sagde bedstemor Vinni.
“Jeg hedder Annie, jeg bor ovre på den anden vej, men jeg keder mig.”
“Så kom du ind til mig og få en kage,” sagde bedstemor Vinni.
“Vil du osse fortælle en historie?” spurgte Annie.
“Ja, det kan du tro, nu henter jeg kager, og så sætter vi os i græsset og snakker. I løbet af et øjeblik var bedstemor tilbage med kagerne, og hun havde ovenikøbet en sodavand med til Annie.
“Kan du se den solsort deroppe på taget?” spurgte hun Annie.
“Ja, er det din?” spurgte Annie.
“På en måde,” sagde bedstemor Vinni, den har boet her i mange år, og dens ven bor ovre i den anden have. “Hvordan har du egentlig haft det i vinter,” siger den ene. “Jo tak,” siger min solsort, “jeg har jo Vinni’s kager.”
“De smager osse godt,” sagde Annie og tog een til, “hvad siger de mere?”
“Har du forresten smagt Vinni’s kirsebær i år, de er dejlige,” siger min solsort.
“Er de?” spurgte Annie.
“Vi kan jo gå ned og smage på dem,” lo bedstemor Vinni, hun tog Annie i hånden, og så gik de ned og spiste kirsebær.
“Nå, nu må du hellere løbe hjem,” sagde bedstemor Vinni, “du kan jo komme igen i morgen.”
“Og høre solsortehistorier?” spurgte Annie, “det passede nemlig hvad den sagde, dine kager og dine kirsebær er dejlige. Tak for idag.”
“Tak i lige måde,” sagde bedstemor Vinni, hun stod og vinkede til Annie, til hun ikke kunne se hende mere.
Skriv et svar