Betty bliver narret

Betty løb ude i haven og legede, da hun hørte mor kalde.

“Betty, BETTY.”

Hun skyndte sig ind til sin mor og sagde: “Ja, hvad er der, mor?”

“Ikke noget,” sagde hendes mor, “jeg hkar da ikke kaldt på dig, løb du bare ud og leg igen.”

Betty tog sin bold med og løb ud i haven igen. Hun begyndte at spille op ad muren, og da hun havde spillet lidt, hørte hun igen sin mor kalde.

“Betty, BETTY.”

“Nu var det mor, der kaldte,” tænkte Betty og løb ind.

“Hvad er der, mor?” spurgte hun.

“Sig mig, hvad er der i vejen med dig i dag, Betty, jeg har ikke kaldt, jeg er ved at bage.”

“Jeg syn’s bestemt, du kaldte igen,” sagde Betty, “der er noget mystisk ved det, jeg tror, der er trylleri i luften i dag.”

“Ja, det må der være,” sagde mor.

Betty løb ud igen, men denne gang gik hun ned i den anden ende af haven, hvor hendes egen lille have lå.

“Mine blomster trænger til vand,” tænkte hun, “jeg vil hente min vandkande oppe i skuret.”

Skuret stødte op til naboens have, og da hun kom ud med vandkanden, hørte hun igen sin mors stemme: “Betty, BETTY.”

Men denne gang kom stemmen inde fra naboens altan.

Betty kiggede op, og hvad tror du, hun så?

Der sad naboens papegøje nok så fornøjet og kaldte “Betty.”

Den havde så tit hørt mor kalde på Betty, så den til sidst havde lært det.

“Nå, er det dig, der laver trylleri,” lo Betty.

“Hvem gør du nar af?”

“Betty, Betty,” svarede papegøjen.

“Ja, du har narret mig hele formiddagen,” lo hun, “men nu skal jeg lave sjov med min mor.”

Hun skyndte sig ind og hentede sin mor og så tåbte hun så højt, hun kunne:

“Hvad hedder verdens sødeste pige?”

“Bette, BETTY,” svarede papegøjen.

“Der hører du, mor, når papegøjen siger det, må det da passe.”

“Ja,” lo hendes mor, og så råbte hun: “Hvem er blevet narret hele formiddagen?”

“Betty, BETTY,” svarede papegøjen og lo, så det rungede.