De fugle små

Her er teksten til sangen De fugle små.

Tekst: Olaf Holst
Musik: Tyskland

De fugle små

De fugle små i skovens vrå,
de lader nu et bryllup stå.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Den solsort fin har brudelin,
for hun skal være bruden min.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Den lille lærke gik til kirke,
han kan dejligt synge.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og ham gik næst som den og præst
musvitten og en krage.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og uglen, den var svigermor,
den tuded’ med i kirkekor.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og gæssene de pladrede,
og ænderne de snadrede.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og spurven var en tyk madam,
som laved’ dejlig bryllupsmam.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

En påfugl med sin lange svans,
han førte op til brudedans.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og viben sang sit “kvit og frit”,
den vittighed er hørt så tit.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.

Og droslen sang, som droslen kan,
om kærlighed og kildevand.
Vi-de-ra-la-la, vi-de-ra-la-la,
vi-de-ra-la-la-la-la.