Dorte holdt så meget af at høre historier om Ole Lukøje. Hun havde set så mange billeder af ham og syntes, at han så så sød ud med den lille hvide skjorte. Hver aften, når hun kom i seng, lå hun og lod som om hun snakkede med ham, og når hun havde drømt noget, sagde hun om morgenen:
“Ih, mor, du kan tro, Ole Lukøje fortalte mig en sjov historie i nat.”
Da Dortes far fik ferie, rejste familien på landet til deres sommerhus. Derude havde Dorte så mange små kammerater at lege med.
En aften kaldte hendes mor hende ind.
“Kom, Dorte, nu skal du i seng.”
“Mor, må jeg ikke bare være oppe en time til, det er så dejligt vejr, og alle de andre børn skal ikke i seng endnu.”
“Jamen, hvad tror du Ole Lukøje siger, når du ikke kommer i seng?” spurgte hendes mor.
“Jamen, mor,” sagde Dorte, “Ole Lukøje ved slet ikke, hvor jeg bor om sommeren, jeg glemte at fortælle ham, hvor vores sommerhus lå. Så for hans skyld behøver jeg ikke at gå i seng endnu.”
“Ja, ja da,” sagde hendes mor og lo, “så løb du ud og leg igen til de andre børn skal i seng.”
Skriv et svar