Anne og hendes lillebror stod ved lågen og ventede på, at deres far skulle komme hjem fra kontoret, for han havde lovet at gå med dem i byen og købe en fødselsdagsgave til deres mor.
“Hvad skal vi give mor?” spurgte lillebror.
“Jeg vil ikke fortælle dig det,” sagde Anne, “du sladrer bare til mor, og så er det slet ikke spor morsomt; det skal være en overraskelse til hende.”
“Jeg siger det ikke,” sagde lillebror, “må jeg så ikke få det at vide.”
“Vi skal købe et nyt gasapparat, det ønsker hun sig, men husk nu, at du ikke må sladre,” sagde Anne.
I det samme kom far om hjørnet.
“Nå, står I der og venter. Lad os lige gå i byen og købe den gave,” sagde deres far.
Mor åbnede vinduet og vinkede ned til dem.
“Mor,” råbte lillebror, “vi skal lige ned i byen og købe din fødselsdagsgave, men vi siger ikke, at det er et gasapparat, vi skal købe til dig, for så er det ikke morsomt, når du lukker pakken op, vel?”
Anne var lige ved at græde, fordi lillebror havde fortalt mor, hvad de skulle købe til hende, men far trøstede hende og hviskede et eller andet. Anne nikkede og lo, og så gik de i byen.
da mor lukkede pakken op på sin fødselsdag, blev det en stor overraskelse både for hende og lillebror. Det var ikke et gasaparat, men derimod nogle flotte skåle, som mor også havde ønsket sig.
Anne og hendes far havde ombestemt sig i sidste øjeblik.
Skriv et svar