Erik bliver storebror

Erik havde fået en lillesøster, hans mor lå på klinik endnu, så hans moster passede ham.

En morgen sad de og snakkede hyggeligt sammen, Erik holdt så meget af at tale med sin moster, for hun lo aldrig af ham, når han spurgte om noget. Hun gav ham altid et fornuftigt svar.

“Moster,” sagde Erik, “tror du far og mor helt glemmer mig, når lillesøster kommer hjem?”

“Nej, hvorfor tror du dog det?” spurgte moster.

“Jo, for i den sidste tid har de kun talt om lillesøster, de har næsten ikke haft tid til at lege med mig.”

“Nu skal du høre,” sagde moster, “du må forstå, at når der kommer en ny i familien, så er der mange ting at ordne lige i begyndelsen. Der skal skaffes seng og tøj og andre ting. Far og mor har travlt, men du kan tro, de holder lige meget af dig alligevel.”

“Det var godt,” sukkede Erik lettet, “jeg troede ikke de havde brug for mig mere.”

“Det er lige netop, hvad de har,” forklarede moster, “nu kan du virkelig gøre nytte. Du kan hjælpe mor med mange ting, gå i byen, klæde dig selv på, passe lillesøster, mens mor vasker hendes tøj, og en masse andre ting. Måske har du ret i, at mor ikke får så meget tid til at lege med dig, men til gengæld vil hun være glad for hver lille ting, du hjælper hende med, og det er meget bedre. Du kommer til at betyde meget mere for hende, end du har gjort før.”

“Alt det har jeg slet ikke tænkt på,” sagde Erik, “hvis nu mor og jeg skynder os med alt det arbejde, skan det jo også være, vi får tid til at lege lidt, ikke moster?”

“Jo, det er der ingen tvivl om,” sagde moster, “men skynd dig nu i tøjet, så går vi hen og ser til mor og lillesøster.”

“Ja, de ligger nok og venter på storebror,” lo Erik.