“I dag har jeg meget travlt,” sagde Mary til sin mor, “jeg skal nemlig gøre hovedrengøring i mit dukkehus. Alt dukketøjet skal vanskes, og alle møblerne skal ud og tørres af, og jeg skal også skure gulv.” Mary fik sæbe og vand og gik i gang med arbejdet. Først tog hun alt tøjet af dukkerne, vaskede det og hængte det ud i solen. Dukkesengene med de nøgne dukker i blev også stillet ud i solen, for at dukkerne ikke skulle fryse.
“I har så godt af at få sol på kroppen,” sagde Mary til dem. Så tog hun alle møblerne ud af dukkehuset, tørrede dem af og satte dem på sit legebord, mens hun vaskede gulvene. Da hun var færdig med det, og møblerne var sat på plads, var dukkettøjet blevet tørt. Hendes mor strøg det for hende, for Mary var selv for lille til at bruge et strygejern. Imens Mary klædte sine dukker på i det rene tøj, skændte hun på dem, det var navnlig den lille lyskrøllede dukke, det gik ud over.
“Nej, nu må jeg altså smække dig,” skændte hun og slog den lille dukke, så hovedet dinglede på den.
“Tænk, hvis jeg slog dig sådan, når jeg klædte dig på,” sagde hendes mor, “det ville du vist ikke syn’s om.”
“Nej,” sagde Mary, “men det er også noget andet med rigtige børn, du ved ikke, hvor umulige dukker kan være, man er altså nødt til at slå dem engang imellem, ellers er de ikke til at styre.
Skriv et svar