Hunden i Zoologisk Have

I Zoologisk have findes alle slags fremmede dyr, giraffer, tigre, løver, elefanter og aber, og masser af andre, men det er strengt forbudt at tage hende med derind. Der bor kun een hund derinde, og det er dyrepasserens lille sorte puddel “Olsen”.

Olsen ved godt, at den ikke må løbe ind i haven, den må pænt blive i sin egen have, men den elsker at sidde ved lågen og kigge ind i den store have, til alle de fremmede dyr. Fra lågen kan den se aberne hoppe rundt i deres grotte, og den kan høre folk tale om alle de flotte dyr, de har set derinde.

En dag kom der to små drenge gående gennem haven. Olsen fulgte dem med øjnene og tænkte: “De er alt for små til at gå alene derinde.” Den så dem gå over til abegrotten, hvor de kastede brød ned til aberne. Pludselig tabte den ene dreng huen ned i abegrotten. Drengen gav sig til at græde og ville kravle op for at se ned efter huen. Skønt Olsen vidste, at den ikke måtte løbe ind i den store have, gjorden det alligevel, for den var klar over, at den måtte passe på drengen. Den løb alt, hvad den kunne, over til abegrotten, stillede sig foran drengen og gav sig til at gø, så drengen ikke turde røre sig. Aberne fo’r forskræmte rundt.

Dyrepasseren, som var ovre hos elefanten, hørte hunden gø. Han smed, hvad han havde i hænderne og løb over til abegrotten.

Da han så Olsen stå og gø af drengene, blev han først vred på hunden og sagde: “I skal ikke være bange, den gør ikke noget, den er bare dum og ulydig.”

“Jeg ville jo bare se efter min hue der nede,” græd drengen og pegede ned i grotten.

“Nå, sådan,” sagde dyrepasseren, “så er Olsen nok ikke så dum alligevel. Er du klar over, at han har reddet dig fra at falde ned?”

“Det tænkte jeg ikke på,” snøftede drengen, “Jeg ville jo bare ha’ min hue.”

“Det skal du få,” sagde dyrepasseren og fiskede huen op med en lang stang, “men næste gang, I går herud, må I hellere tage en voksen med, der kan passe på jer. Hvis Olsen ikke havde været på vagt, var der måske sket dig en ulykke.”

“Undskyld,” sagde drengen, “jeg skal aldrig mere bære mig så dumt ad, og nu ved jeg, at det bedste dyr i Zoologisk have hedder Olsen.