Katten Puff

Den hvide kat, som Tim havde haft fra den var en ganske lille killing, var nu en stor, voksen kat.

“Du er den smukkeste hvide hankat, i hele byen,” sagde Tim, og Puff spandt lykkelig.

Men en dag, da Tim kom fra skole, kunne han ikke finde Puff nogen steder, han kaldte og kaldte, men den kom ikke.

Den kom heller ikke den næste dag, eller dagen efter igen, og da der var gået otte dage, var Tim helt utrøstelig.

“Du skal få en ny lille, hvid killing,” sagde hans mor, for at trøste ham.

“Det bliver aldrig det samme som at ha’ Puff,” sagde Tim.

Den næste eftermiddag, da TIm sad og spekulerede på, hvad han kunne gøre for at finde sin kat igen, hørte han pludselig miauen udenfor, han skyndte sig til hoveddøren, lukkede op, og der udenfor stod Puff, men den var ikke alene, ved siden af den stod tre bitte små kattekillinger.

“Mor – mor,” råbte Tim, “skynd dig at se, Puff er kommet tilbage, og han har tre små Puff’er med sig.”

“Neej,” sagde mor, og slog hænderne sammen, “Puff har fået killinger, så tror jeg ikke du skal kalde den en hankat mere.”

“Hurra, hurra, fru Puff,” råbte Tim, idet han løftede katten op til sig, “fru Puff, du er den smukkeste hunkat i hele byen.”