Nanas egen skov

Om efteråret tog Nana og hendes mor altid i skoven for at plukke svampe. Nanas mor var meget dygtig til at kende de forskellige svampe fra hinanden.

Hver gang Nana fandt en rigtig flot en, råbte hun:

“Se, mor, her er en fin svamp.”

Det var mest de røde svampe, Nana syntes om, og de var giftige.

“Det er meget farligt at plukke svampe, når man ikke har forstand på det,” forklarede hendes mor, “man kan dø af giftige svampe.”

“Uha, så vil jeg ikke plukke flere,” sagde Nana, “så vil jeg hellere finde sjove ting, jeg kan tage med hjem.”

Nana fandt mos, en gren med røde rønnebær, agern, en smuk lille grankogle, noget lyng, og flere andre ting. Hun tog også noget skovjord med hjem i sin kurv.

Da hun kom hjem, lånte hun en flad skål af sin mor. Først lagde hun skovjorden i bunden, og så lagde hun mosset ovenpå, og til sidst stak hun de forskellige ting fra skoven ned i mosset. Det så vældig pænt ud.

“Se, mor, nu har jeg min egen lille skov,” sagde hun, “hvis jeg passer godt på den, og giver den vand hver dag, kan den sikkert holde meget længe.”