Dybt inde i skoven lå dyrenes posthus, den gamle, kloge ugle var postmester, og hver dag kom skovens dyr hen til uglen og spurgte, om der var breve eller pakker til dem.
Der var tit brev til det lille egern, for det havde så meget familie. Når et dyr havde fødselsdag, fik det kort og breve fra de andre dyr, så den gamle ugle havde altid nok at gøre. De dyr, der ikke selv kunne skrive, bad uglen om hjælp, og alle var glade og tilfredse. Kun den lille skovmus, Teodor, var ked af det, for han vidste slet ikke, hvornår det var hans fødselsdag. Den gamle ugle havde så ondt af ham, han syntes det var synd, at Teodor aldrig fik breve. Den gamle ugle tænkte og tænkte en hel nat, og så fik den en lys idé, den skrev med store bogstaver på et kort:
KÆRE TEODOR!
TIL LYKKE MED DIN FØDSELSDAG PÅ FREDAG.
HILSEN FRA DIN ONKEL I AMERIKA.
Da den lille skovmus kom forbi posthuset den næste dag, råbte uglen: “Hov, Teodor, der er et brev til dig!”
“Til mig,” jublede Teodor, men så så han trist ud igen, for han kom i tanke om, at han slet ikke kunne læse.
“Jeg skal læse det for dig,” sagde uglen.
Teodor blev så glad, da han fik at vide, at det var hans fødselsdag på fredag, så han dansede rundt i skoven og viste kortet til alle dyrene.
Om fredagen stod han tidlig op og gik syngende gennem skoven. “Det er min fødselsdag i dag,” sang han, så det rungede gennem skoven. Da han senere på dagen kom til posthuset, skævede han derind i håb om, at der skulle være post til ham, og det var der, for alle skovens dyr havde skrevet fødselsdagsbreve og kort, hvori der stod:
TIL LYKKE TEODOR.
Aldrig har nogen skovmus været så glad.
Skriv et svar