Tvillingerne Kit og Kat hjalp deres mor i huset med mange ting, men det værste, de vidste, var at dække bord. De skændtes altid om, hvem af dem der skulle være fri, og tit måtte deres mor hjælpe til i sidste øjeblik, for at de kunne nå at få bordet færdigt inden middag.
Men så en dag fik hun en god idé. Hun bad Kit og Kat om at passe telefonen, og så gik hun ned i byen.
Nede fra byen ringede hun hjem og sagde: “Goddag, er det restaurant “KitKat”? Jeg ville gerne bestille et fint dækket bord til klokken seks, vi bliver fire. Vil de sørge for det?”
“Det skal være i orden, frue,” lo Kit. “Farvel, tak.”
Hun skyndte sig ind til Kat for at fortælle hende om mors sjove idé.
“Vi vil dække alle tiders flotteste bord,” sagde Kat. “Skynd dig, vi må i gang.”
Da deres mor kom hjem, var bordet dækket færdigt, der manglede intet, og der var ovenikøbet blomster og lys på bordet.
“Det må jeg sige,” sagde deres mor.
“Jeg glæder mig til at spise på restaurant i aften. Jeg må hellere ud og se, om maden er lige så god som bordet.”
“Sikke et flot bord,” sagde deres far, da han kom hjem.
“Sådanne borde er der altid her i restaurant “KitKat”,” sagde mor.
“Jamen, så tror jeg, vi skal spise her hver aften,” sagde deres far.
“De skal være velkommen med Deres familie,” sagde Kat.
“Ja, vi er berømte for vore veldækkede borde,” sagde Kit.
Og siden var der altid et pænt bord parat til middag i restaurant “KitKat”.
Skriv et svar