Sommerhuset

Hennings far  havde et stykke jord, hvor han havde anlagt en dejlig have. Det var meningen, at de engang skulle bygge et rigtigt hus derude, men foreløbig havde de ikke råd til det, så Hennings far havde bestemt sig til at bygge et lille træsommerhus, det kunne han selv gøre, og så blev det ikke så dyrt.

Når vejret var godt, tog han Henning med på cyklen ud i haven.

“Du kan nok hjælpe mig at bygge det sommerhus,” sagde han.

“Ja, hvis du viser mig, hvordan jeg skal gøre,” sagde Henning.

En søndag morgen tog Henning og hans far derud, de havde mad med, for de ville blive der hele dagen og være meget flittige med at bygge.

Da de kom derud, tog far sit værktøj frem og lagde det på jorden.

“Hvad bruger du denne til?” spurgte Henning og holdt hammeren op i luften.

“Den må du endelig ikke røre,” sagde hans far. “Du kunne nemt slå dine fingre.”

“Her er et bræt til dig,” sagde Henning lidt efter, “det kan du da bruge.”

“Pas på,” sagde hans far, “det må du ikke røre, du kan rive dig på sømmene.”

Henning tog saven op fra jroden og rakte den til sin far.

“Pas dog på, dreng,” råbte far, “den må du ikke røre, du kan jo komme til at skære dig.”

Henning stod lidt og kiggede på sin far, så sagde han: “Far, hvordan vil du have, jeg skal hjælpe dig, når jeg slet ikke må røre ved noget?”

Næste gang, de tog i haven, havde far købt børneværktøj til Henning.

“Så kan du rigtig hjælpe mig, nu har du værktøj, der passer til dig,” sagde far.

“Ja, nu skal vi snart få lavet det sommerhus,” sagde Henning.