Da Sten var på vej til skole, mødte han en gammel kone, der kom trækkende med en legevogn fuld af brænde. Sten kunne se på den gamle kone, at hun havde meget svært ved at trække den tunge vogn.
“Skal jeg hjælpe Dem?” spurgte Sten.
“Vil du, min dreng?” sagde konen, “det skal du have tak for, jeg kan næsten ikke trække den mere.”
Sten trak legevognen, og den gamle kone gik langsomt bagefter.
“Jeg kommer alt for sent i skole,” tænkte han, men han kunne ikke nænne at svigte den gamle kone, så han kørte legevognen hjem for hende.
“Mange tak,” sagde konen, “du er vel nok en flink dreng.”
“Det er så lidt,” sagde Sten, “skulle det være en anden gang.”
Han skyndte sig afsted, men da han nåede skolen, var timen forlængst begyndt.
“Sten,” sagde læreren, “nu må du regne ekstra stykker hjemme, fordi du kom for sent i dag.”
“Jamen,” begyndte Sten.
“Du kom for sent, og der er ingen jamen” sagde læreren.
Sten sagde ikke mere, men han var slet ikke ked af det, han følte sig så godt tilpas, fordi han havde glædet den gamle kone.
“De ekstra stykker får jeg hurtigt regnet,” tænkte han, og så sad han bare og smilede.
Skriv et svar