Flaget blev hejst tidligt mandag morgen ved tante Karens sommerhus, og endnu tidligere havde tante Karen været oppe for at ordne alt, til Tage og Ole kom ned. Det var nemlig Tages fødselsdag.
Da drengene var kommet i tøjet og kom ned i stuen, var der flag på bordet, men ingen pakker, som der plejede at være. der hang kun tre lange bånd fra bordet og hen over gulvet.
“Inden vi spiser morgenmad, må du finde dine gaver,” sagde tante Karen til Tage, efter at hun havde ønsket ham til lykke. “Her er først et grønt bånd, følg det, og du vil finde din gave.”
Drengene fulgte båndet ud af havedøren, ned gennem haven og ned til stranden, og der lå en robåd, hvorpå der stod: “Til Tage og Ole fra tante Karen.”
“Hurra,” råbte Ole, “jeg får osse gave, selv om det ikke er min fødselsdag.” Så løb drengene op og omfavnede deres tante og takkede hende for den store gave.
“Skal du ikke se, hvor det andet bånd fører hen?” spurgte tante Karen og gav Tage det blå bånd i hånden. Drengene fulgte båndet ud af stuen, op ad trappen, ind i tante Karens soveværelse, og der bag en åben skabsdør stod deres mor. “Det var vel nok en overraskelse,” råbte de. “Du er vel nok fuld af sjov,” lo drengene, da de kom ned ad trappen med deres mor ved hånden.
“Hvor fører det sidste bånd hen?” spurgte Ole spændt.
“Kom, lad os se,” sagde Tage, og så gik de efter det røde bånd ud af hoveddøren og ud af lågen, og derude ved bilen stod deres far. “Sikke en mægtig fødselsdag,” råbte Tage og fløj sin far om halsen.
Da tante Karen, drengene og deres far og mor lidt efter var samlet ved morgenbordet, sagde Ole: “Hver dag finder tante Karen på noget nyt, men det i dag er alligevel det bedste, hun har fundet på endnu.”
Skriv et svar