Busters lille, stumpnæsede pekingeserhund, Tot, sad inde i Busters værelse og så på, at Buster pakkede kuffert. Hele familien skulle rejse på ferie, og selvfølgelig skulle Tot med, for Buster kunne slet ikke undvære sin hund.
“Skal du med på landet, Lampepudser,” sagde Buster.
“Vov!” sagde Tot og logrede med halen, så fo´r den afsted og kom tilbage et øjeblik efter med sit nye halsbånd og smed det ned i den åbne kuffert.
“Nej, Tot, dit halsbånd skal ikke i min kuffert,” sagde Buster, idet han tog det op og smed det på gulvet.
Så løb Tot igen, og denne gang kom han tilbage med sit gummikødben og lagde dét ned i kufferten. Buster tog også dét op igen og lagde det på gulvet.
Tot så meget skuffet ud. Så løb han igen og kom lidt efter tilbage med den gamle handske, han plejede at lege med. Han så henrykt ud og smed handsken ned i kufferten.
“Nu bli’r jeg snart vred på dig, Tot,” sagde Buster, “du må ikke komme alt det ned i min kuffert, det skal ikke med på landet.”
Tot satte sig ned og så helt trist ud, men så blev der kaldt på Buster, han skulle ned og spise. Tot sad lidt alene og kiggede, og sin gamle handske og stoppede det godt ned i det ene hjørne af kufferten. Halsbåndet stoppede han ned i det andet hjørne, så løb han hen i sin kurv, og der lå han og sov, da Buster kom tilbage.
Buster havde så travlt med at pakke kufferten færdig, så han ikke lagde mærke til, hvad Tot havde gjort, men da de lidt senere skulle køre, kunne Buster ikke finde Tot’s halsbånd nogen steder. Han ledte hele værelset rundt, men tilsidst måtte de ta’ afsted uden halsbåndet, det var og blev borte.
Sent om aftenen nåede de sommerhuset, og da Buster lukkede sin kuffert op for at ta’ sin pyjamas, gjorde han store øjne – der lå halsbåndet. Og da han ville ta’ sine morgensko, faldt gummikødbenet og den gamle handske ud.
“Du er håbløs, Tot,” lo Buster.
Tot så vigtig ud og så op på Buster, som om han ville sige: “Er jeg ikke dygtig til at pakke kuffert.”
Skriv et svar