Oppe på bedstemors loft stod et gammelt skab, og i skabet gemte bedstemor en masse ting, blandt andet dukke Lise, som hun havde haft siden hun var en lille pige.
En dag kom Bente og hendes mor på besøg hos bedstemor.
“Må jeg gå op og lege med dukke Lise?” spurgte Bente.
“Ja, hvis du passer godt på hende,” sagde bedstemor.
“Det skal jeg nok,” lovede Bente, og løb op på loftet. Hun åbnede skabet og tog dukke Lise frem, satte sig i en gammel lænestol og tog dukken på skødet. Det regnede, og regnen trommede på taget, så Bente blev helt søvnig, mens hun sad og gyngede dukke Lise op og ned, og ned og op.
“Bare du kunne fortælle mig om dengang bedstemor var lille,” sagde Bente.
“Det kan jeg da,” sagde Lise, det var en dejlig tid, din bedstemor havde en tøjdukkedreng foruden mig, han blev kaldt “Lemmedaskeren”, han havde lange arme og ben, derfor fik han sit navn. Han blev forresten ædt af møl, så din bedstemor måtte smide ham væk.”
“Var bedstemor god mod sit legetøj?” spurgte Bente.
“Ikke bedre end andre børn, engang klippede hun alt håret af mig, en anden gang smed hun mig i gulvet af arrigskab. Ak, jeg savner tit “Lemmedaskeren”, han trøstede mig, når jeg var ked af det.”
“Keder du dig ikke her oppe på loftet?” spurgte Bente.
“Nej, her hører jeg til, sammen med de andre ting din bedstemor har gemt, jeg ville slet ikke passe til at være andre steder.
Engang imellem kommer din bedstemor herop og kigger på os, så stryger hun mig over håret og smiler. Jeg tror, at hun er ked af, at hun ikke har lemmedaskerdukken, han var så sjov.”
“Jeg vil også gemme min bedste dukke, lige som bedstemor har gjort,” sagde Bente.
“Det skulle du gøre,” sagde dukke Lise, “men læg mig nu tilbage i skabet, du er lige ved at tabe mig på gulvet.”
“Uha da,” sagde Bente, og så vågnede hun, og minsandten, dukke lise, var lige ved at falde på gulvet.
“Bente,” kaldte mor, “vi skal hjem nu.”
“Så må jeg spørge bedstemor en anden dag,” tænkte Bente, og løb ned til sin mor.
Historien fortsætter med godnathistorien Bedstemor fortæller om sin tøjdukke.
Skriv et svar